Hotelophold i Bogense - En hyggelig miniferie
Nyd en dejlig miniferie på Hotel Bogense. Bestem selv om det skal være 1, 2 eller flere overnatninger. Det kan sammensættes efter jeres behov. Vi ynder at forkæle vores gæster med lækker mad og dejlige omgivelser tæt på strand og et hyggeligt havnemiljø.
Placeringen af hotellet gør, at vores gæster er tæt på alt det, man kan opleve, når man nyder et ophold i Bogense (se de spændende muligheder via link fra turistbureauet). https://www.visitnordfyn.dk/nordfyn/oplevelser
Perioder og priser på hotelophold
1 dags ophold
Ankomst
Eftermiddagskaffe/the med kringle/kage
3-retters lækker sæsonmenu efter kokkens valg
Vinmenu: 1 glas pr. ret (kan laves om til øl eller vand)
Overnatning (senge står i forlængelse af hinanden – kan opgraderes for 200,- pr. nat for suite)
Morgencomplet
Pris pr. person kr. 685,-
Miniferie – 2 dages ophold
Dag 1:
Ankomst
Eftermiddagskaffe/the med kringle/kage
3-retters lækker sæsonmenu efter kokkens valg
Vinmenu: 1 glas pr. ret (kan laves om til øl eller vand)
Overnatning (senge står i forlængelse af hinanden – kan opgraderes for 200,- pr. nat for suite)
Morgencomplet
Dag 2:
2-retters lækker menu efter kokkens valg (drikkevarer betales separat)
Overnatning (senge står i forlængelse af hinanden – kan opgraderes for 200,- pr. nat for suite)
Morgencomplet
Pris pr. person kr. 1.140,-
Tillæg:
Fredag- og lørdagstillæg kr. 150,- pr. person
Sæsontillæg maj, juni, juli & aug. Pris 150,- pr. person pr. nat.
Enkeltværelsestillæg kr. 200,-
Tillæg ved hund kr. 300,- pr. snude
Hotelophold med komfort og personlighed
På Hotel Bogense tilbyder vi forskellige værelsestyper, så du kan finde præcis den løsning, der passer til dit ophold:
- Suiter: Store, lyse værelser med dobbeltseng, sovesofa og eget bad og toilet. Perfekt til familier eller par, der ønsker lidt ekstra plads og komfort.
- Dobbeltværelser: Funktionelle og hyggelige værelser med egen lille terrasse. De ligger tæt på hotellets gårdhave og parkering.
- Værelser i hovedbygningen: For dig der elsker ægte hotelcharme med klassiske detaljer og en historisk stemning. Her benyttes bad og toilet på gangen.
Alle vores værelser er indrettet med fokus på både hygge og funktionalitet – ideelle til både korte og længere hotelophold i Bogense.
En miniferie i charmerende omgivelser
Et hotelophold i Bogense giver dig mulighed for at holde en fantastisk miniferie ved et væld af naturoplevelser og kulturelle perler. Byen emmer af maritim stemning med sin charmerende gamle havn, brostensbelagte gader og lokale specialbutikker. Du kan nyde en is ved vandet, tage på cykeltur i det smukke nordfynske landskab eller tage en bådudflugt til den fredede og naturskønne Æbelø. Tag en smuk gåtur til fugletårnet via kirkestien og diget (tager ca. 20 min.). Der er mulighed for at leje cykler og booke en guidet byvandring.
Bogense har også en dejlig badestrand, gode golfmuligheder og en række hyggelige arrangementer året rundt – lige fra julemarked og sommerkoncerter til havnefest og madfestivaler. Det er det perfekte sted til en afslappende miniferie.
Derudover er byen et godt udgangspunkt for udflugter til resten af Nordfyn. Besøg f.eks. Harridslevgaard Slot, tag børnene med til Fyns Hoved, eller planlæg en dagstur til Odense, som kun ligger en lille halv times kørsel væk, og byder på alt fra H.C. Andersen-kvarteret og zoologisk have til moderne shopping og museer.